Almune
Kraftfulde nordiske folkeviser, pilgrimsmusik og livlige danse fra middelalderen er på repertoiret til en festlig koncert med Almune. Musikken spilles på historiske instrumenter som nøgleharpe, drejelire, sækkepibe, tromme og renæssancefløjter, og synges med klang og glød.
Interessen for folkeviser og middelaldermusik startede for mange år siden, og det er gennem årene blevet til et utal af koncerter på middelaldermarkeder, museer, spillesteder, i kirker, til festivaler og meget mere.
Gruppen udgav i 2017 det anmelderroste album “Bjergtagen”, der af RadioFolk blev fremhævet som en af de mest markante folkudgivelser i 2017. Seneste udgivelse er fra 2018 hvor gruppen gik sammen med musikerne fra Götterfunken og lavede albummet “Sommerfugl”, der udkom som et soundtrack til Maria Hellebergs historiske roman af samme navn om reformationstiden.
Almune leverer en skøn blanding af intense musikalske oplevelser og god underholdning. Desuden har de stor erfaring med formidling i forbindelse med koncerterne, med baggrund i historie, religion og musikhistorie fra universitet og musikkonservatorium.
HC Molbech: sang, fløjte, tromme, lur
Molly Granhøj: sang, nøgleharpe, bouzouki
Troels Dueholm: bouzouki, drejelire, sang, fløjte
Christian Mohr: drejelire, sækkepibe, sang
Her er et eksempel på musikken med en livevideo fra en koncert på Gyngen i Aarhus:
Albummet Bjergtagen kan bestilles som CD til 150 kr. inkl. fragt på aulos@aulos.dk eller købes direkte i webshoppen på Bandcamp (vælg “Buy Compact Disc”).
Albummet kan desuden høres på Spotify, iTunes, Amazon, Google Play m.fl. samt downloades eller bestilles som CD på Bandcamp.
Hjemmeside: Almune.dk
Kontakt for booking, salg af cd’er eller andet: hc@aulos.dk eller 60609096.